
Hvad er
El Shammah?

Vores Historie
El Shammah er stiftet af Maria Heskjær Eriksen, Signe Arberg Kruse. El shammah er stiftet i samarbejde med Silas Lima som er brasilianer og har arbejdet som missionær i over 10 år, samt rejst i over 60 lande i verden. Han har nu dedikeret sit liv og en grund i Brasilien til at danske unge kan bruge tid med Jesus. Holdet vil blive ledet af Maria, som rejser med deltagerne og sikrer, at der er dansk ledelse og støtte hele vejen.
El Shammah er en discipelskole i Brasilien, skræddersyet til danske unge, der længes efter at tage tid ud af hverdagen for at komme tættere på Gud, indgå i fællesskab med andre unge og gøre en praktisk forskel i lokalområdet.
I løbet af 2 måneder får du muligheden for at fordybe dig i din egen og andres vandring med Jesus. Undervisningen indeholder emner, som er relevante for danske kristne unge, og de spørgsmål de står overfor i dag. Formiddagene er dedikerede til fordybelse og undervisning, mens eftermiddagene bruges på praktisk frivilligt arbejde – som fx havearbejde, vedligeholdelse og opbygning af faciliteterne på grunden i Martinópolis, hvor skolen har hjemme. Derudover bliver eftermiddagene også bruges på at komme tæt på lokalsamfundet og gøre en forskel for brasilianske børn ved for eksempel at undervise dem i engelsk.
Bliv en del af vores historie
Tro og teologi
El Shammah er en tværkirkelig discipleskole, hvor vi ønsker at skabe et trygt og åbent rum for unge, som længes efter at lære Jesus bedre at kende.
Vi står på et klassisk, protestantisk trosfundament og bekender os til den kristne tro, som den er formuleret i Den Apostolske Trosbekendelse.
Vi tror på:
* Treenigheden – Gud som Fader, Søn og Helligånd.
* Bibelen – som Guds inspirerede og autoritative ord.
* Jesus Kristus – som verdens frelser.
Vi tror, at Jesus forsoner os med Gud, så vi kan leve i et nært og levende fællesskab med Ham.
El Shammah er ikke knyttet til én specifik kirkeretning, men bevæger sig inden for den brede, evangelisk-protestantiske tradition. Vi samarbejder med forskellige talere og undervisere – mange med baggrund i YWAM (Youth With A Mission), som ligesom os er tværkirkelige og brænder for at formidle Guds ord på en levende og relevant måde.
Vi tror på, at Gud taler til os i dag, og at han gerne vil møde os. Vi oplever, at Helligånden stadig bevæger sig, og det vil vi gerne være med til. Vi tror, at troen vokser i fællesskab, og vi opfordrer derfor deltagerne til samtale, bibellæsning og refleksion – også når noget provokerer eller vækker spørgsmål. Vi tror på, at Gud møder os midt i det ærlige og søgende.
El Shammah er opstået ud fra en længsel efter at skabe en discipleskole, hvor unge kan lære Gud bedre at kende i trygge og kendte rammer. Samtidig får de mulighed for at opleve det brasilianske fællesskab og møde deres smittende kærlighed til Jesus.
Mød holdet bag El shammah
“Jeg er en del af El Shammahs bestyrelse, fordi jeg ønsker at give unge bedre muligheder for at sætte tid af til Gud. Jeg oplever at mange ønsker at prioritere Gud, men det er svært at skabe nye vaner herhjemme. Med El Shammah håber jeg, at de vil opleve et pusterum, hvor de kan trække sig fra den travle hverdag herhjemme, og få tid til at søge dybere i deres relation med Gud og mærke hans kærlighed på ny eller for første gang.”
- Signe Kruse

Formand for bestyrelsen og stifter
Signe Kruse

Næstformand for bestyrelsen
Thomas Jensen

Daglig leder og stifter
Maria Heskjær

Samarbejdspartner
Silas Lima

Bestyrelsesmedlem
Sara Skov Jensen

Bestyrelsesmedlem
Lucas Filbert

Bestyrelsesmedlem
Thomas Darki

Kassér
Kristian Hjort

Bestyrelsesmedlem
Tobias Herholdt-Lomholdt